Sædinge Kirke historie
Sædinge Kirke's historie


Kirken ligger på et let hævet terræn i udkanten af Sædinge by. Inden Rødby Fjords udtørring gik en fladvandet vig helt op til kirken således, at man kunne tale om kirken ”ved stranden”. Kirken er fra middelalderen, men noget sikkert byggeår kan ikke stadfæstes, men lige fra begyndelsen menes kirken at have været anneks til Nebbelunde. I den katolske tid var kirken viet til Treenigheden og har været benævnt ”Hellig trefoldigheds kirke”.

Bygningen.

Den romanske kirke er bygget af usædvanlig tykke sten, op til 11 cm. Tårnet er bygget i sengotisk tid ud for skibets vestgavl. Tårnrummet har fra begyndelsen været beregnet som forhal, idet et våbenhus på dette tidspunkt har været uanvendeligt og senere er blevet revet ned. Indtil tårnet blev bygget har en klokkestabel tjent til at huse klokkerne. Tårnet er usædvanligt stort og pompøst i forhold til resten af kirken, og bærer et ottesidet tag med spir, som er dækket med træspån. Kirkens indre har oprindeligt stået uden puds og kalkning, men omkring år 1300 er væggene blevet dækket af en hård, hvid puds. Hvælvene er heller ikke oprindelige. Koret er udstyret med et gotisk ottedelt hvælv, mens skibet har to stjernehvælv.

Kalkmalerier.

Uden at det er synligt for det blotte øje er Sædinge kirke er smykkeskrin af fine kalkmalerier. I 1883 blev disse undersøgt, men aldrig restaureret. Der findes to sæt billeder. På skibets nordvæg er i år 1300 malet store figurer, mest tydelig er Kristoforus med Kristusbarnet. År 1480 har ”Elmelunde-mesteren” iflg. Danmarks kirker, - andre kunsthistorikere mener, at der er tale om ”Brarup-mesteren” - dekoreret hvælvene i kor og skib. Samme mester har også malet væggene. På grund af for store omkostninger er malerierne ikke afdækket. Kirkens varmluftsanlæg gør det samtidig uhensigtsmæssigt for bevaring af sådanne kalkmalerier, at det tilrådes at lade malerierne forblive dækket. Dog er der i korets vestkappe afdækket et billede af de hellige tre kongers tilbedelse.

Altertavlen.

Sædinge kirke er udstyret med en gotisk skabstavle fra 1400-tallets slutning med enkelte tilføjelser fra 1588. Tavlen er vandret delt på midten af skriftfelter, og storstykket rummer for oven en korsfæstelsesscene med plumpt skårne figurer i højt relief. Kristus er iklædt tornekrone, smalt lændeklæde med snip i højre side, og hænger på et nyere fladt korstræ. Røverne hænger i albuerne på runde korstræer, hvoraf det ene er nyt. Omkring korsene står ti personer, til venstre Johannes og kvinderne, til højre tre soldater samt vistnok ypperstepræsten og høvedsmanden. I nordre fløj ses forneden Kristus i Gethsemane og foroven korsbæringen. I søndre fløj iklædes Kristus purpurkåben efter hudflettelsen, og derover ses tornekroningen. Af de oprindelige indskrifter er kun bevaret en ufuldstændig latinsk sætning under Golgatha scenen: ”Jesu Christe ultimum est refugium et singulare..” idet der ifølge en præsteindberetning fra 1755 skal have stået: ”Passio Domini Jesu Christi est unicum remedium et perfugium nostrum” – oversat: ”Vor Herre Jesu Kristi lidelse er vor eneste hjælp og tilflugt.” De øvrige forgyldte fraktur- og versalindskrifter er nye. 1755 stod der øverst med forgyldte bogstaver: ”Qvid legentibus scriptura idiotis cernentibus præstat picturæ” – oversat: ”Hvad skriften siger de læsende, viser billederne de udannede beskuere.” I nederste linie: ”Sic doceo et credo Casparius Christophori pastor ecclesiæ Seddingensis 1603” – oversat: ”Således lærer og tror jeg, Casper Christophersen, præst i Sædinge kirke 1603. Kirkerummet De, der er interesseret i at vide mere om Sædinge kirke, kan læse i Danmarks Kirker 1951. Og nok så vigtig en opfordring: Kom selv og bese kirkerummet og deltag i en gudstjeneste. Det er et pragtfuldt kirkerum til at fejre gudstjeneste i. Orglet er fra Frobenius med 6 stemmer fra 1947. Det er meget velklingende og ledsager salmesangen på fornem vis. Rummet er lyst og venligt, og den brede koråbning betyder, at alle i kirken oplever at være til stede med hinanden og præsten, når denne står for alteret.