Gerlev Kirke, (1171-78 Georleue, vist af glda. ger 'spyd', om en spids terrænformation, og -lev 'arvegods, ejendom'), kirke i landsbyen Gerlev 6 km syd for Slagelse.
Den romanske kampestensbygning har sakristi, to våbenhuse og et tårn fra senmiddelalderen. De farvestrålende kalkmalerier med motiver fra Jesu lidelseshistorie i kor og skib fra ca. 1410 er signeret via en indskrift under nadverfremstillingen: "Morten Maler gjorde (dette) godt" (se Morten Maler).
Den anseelige altertavle er udført af Lorentz Jørgensen 1667.
|