Af Rebecca Rudd
Jens Kinkel mødes jeg med i sognegården ved Ansgarkirken, én af de utallige kirker, som Jens har fotograferet. Jeg har sat ham stævne for at høre, hvad der får et menneske til at fare land og rige rundt for at fotografere kirker? Ikke bare et enkelt snapshot af kirken, men flotte billeder af hele bygningen, af interiøret, alteret, prædikestolen og døbefonten.
Jeg fandt frem til Jens via hjemmesiden www.danmarks-kirker.dk. En forholdsvis enkel side fyldt med billeder af kirker. Stiftet skulle bruge billeder af alle stiftets kirker til en jubilæumsplakat, og jeg var sat på opgaven.
Derfor var min glæde stor, da denne hjemmeside dukkede op, og ikke mindre glad, men også en smule forundret, blev jeg, da Jens proklamerede, at billederne måtte vi da gerne bruge, - og nej, han skulle ikke have noget for det.
Ham måtte jeg møde.
"For en del år siden blev jeg syg, min nyre begyndte pludseligt at svigte" forklarede Jens, da jeg spurgte, hvordan han kom på den ide at fotografere kirker. "Jeg har nok ikke levet det kønneste liv i min tid. Jeg hører til 60'er enerationen og har prøvet alt, hvad der kunne prøves.
Da jeg så blev syg, tænkte jeg fuld af selvmedlidenhed, at nu kunne jeg ikke bruges til noget mere. Men nogle venner vidste, at jeg havde fotograferet, og gav mig en opgave. Sådan kom jeg i gang. Og da opgaven var løst, tænkte jeg, hvad så?"
"Og så begyndte jeg at fotografere kirkebygninger. For at have noget at lave, og for at komme væk hjemmefra, i stedet for at sidde, for at sige det ærligt, og dø i min stol."
Men hvordan blev det til kirker?
"Arkitektur, det arbejdende folk, menneskets indsats, har altid interesseret mig" svarede Jens efter lidt betænkningstid. "Det almindelig menneske har jo egentlig været med til at bygge alle vores fantastiske bygningsværker. Det er deres indsats, man kan se. Og kirkerne spiller en særlig rolle."
"Hvad enten de selv har valgt det eller er blevet tvunget til arbejdet, så tror jeg ikke, de kan have været ligeglade med, hvad de lavede, håndværkerne. Ofte er det en fremvisning af det bedste, de har lært. I kirken skulle man gøre sig umage."
"Jeg fik virkelig øjnene op for alt det smukke, der var i kirkebygningerne: farvespillet, arkitekturen, når jeg sådan kom rundt. Det gjorde mig glad."
"Der er så utroligt meget flot kunst og kunsthåndværk overalt, selv i moderne kirker har man gjort, hvad man kunne for at få ånd i tingene. Den skønhed, tænkte jeg, den skal folk da se. De blyindfattede ruder, måden lyset kommer igennem dem på, en enormt gammel altertavle og prædikestol skåret ud i træ."
"Tænk på den mand, der har siddet og skåret dem ud. Han har garanteret ikke fået meget for det, men har opholdt sig i sognet i al den tid, det tog, og så måske rejst videre. Lært præsten og degnen og byens folk at kende. Drukket øl med dem på kroen."
Så du får øje på alle fortællingerne?
"Ja netop" svarer Jens, og selv er han også fuld af fortællinger. "Kirkerne har jo været samlingssteder for byens folk. På Læsø var kirken bygget som en borg. Det får jo en til at tænke over, hvordan tiden var. Der er så mange fortællinger i en kirke. Alle de figurer man ser rundt om på kirkebænkene, og på kalkmalerierne."
Men du må have brugt rigtig meget tid på det?
"Jo, jo, men jeg nyder det jo. Når jeg tager ud, har jeg lagt en plan og når sjældent det hele på én dag - dagen går så hurtigt. Når jeg så kommer hjem og kigger billederne igennem, så kan jeg ikke komme fra det igen."
"Til at begynde med var det kun Københavns kirker, det handlede om. Men så greb det om sig. Omegnen, Helsingør og Roskilde stift. Jylland. Nu har jeg billeder fra alle stifter og provstier. Der mangler ikke meget."
Hvad er egentlig din baggrund?
"Jeg havde en drøm om at blive murer, men det måtte jeg ikke for mine forældre. Jeg skulle være noget finere. Senere læste jeg til økonom, dengang det var let at komme ind på universitetet. Men jeg har aldrig arbejdet som sådan. Lige nu tjener jeg mine penge som buschauffør."
"Jeg er socialist, og kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget man har ofret for at få bygget disse kirker. Men jeg synes de er det værd. Og jeg kan godt frygte, at vi mister vores kulturarv, og jeg håber på en måde, at mit arbejde kan gøre folk opmærksom på den skat, vi har."
"Da jeg var ganske ung, var jeg medlem af Luthersk Missionsforening. Jeg kendte min bibel ud og ind. Men nu tror jeg ikke rigtig på noget. Jeg har stor respekt for mennesker, der tror. Men hvis man ikke kan tage sig af de mennesker, der er omkring en, så duer troen ikke. Jeg bryder mig ikke om, at man lader religionen betyde mere end det menneskelige. Og det har jeg desværre ofte oplevet."
"Jeg elsker at gå i kirke for at høre en orgelkoncert. Men jeg har en gru for at sidde der under en gudstjeneste, man risikerer jo at præsten siger alt muligt!" siger Jens og griner skælmsk. "Og så vil jeg også sige, at de højt placerede prædikestole, dem bryder jeg mig heller ikke om. Præster er vel bare almindelig mennesker ligesom os andre?"
Så vil du hellere komme en hverdag?
"Ja, og jeg oplever, at det er nemt at komme ind i kirkerne. Hvis graveren er der, så får man ofte lov at låne nøglen. Selvfølgelig ville det være bedre, hvis de altid var åbne. Kirkerne er jo offentlige rum, så det er alles."
"Men langt de fleste steder har man taget godt imod mig, - det skal du huske at skrive." siger Jens til mig. "Og jeg har fået mange gode røverhistorier fra både præster, gravere og kirketjenere."
"Min drøm er, at en pensioneret kirkehistoriker kunne få lyst til at skrive lidt om alle kirkerne på min hjemmeside. Det skal du også skrive, Rebecca. Så kan det være, at nogen melder sig!"
Tilbuddet er hermed givet videre.
|
|
